Hollandske fiskefartøjer i Nordsøen bruges ikke kun til at losse fisk, de bruges også til at smugle kokain ind i Europa. Det viser omfattende research og interviews med flere centrale kilder, som TV 2 har talt med. Bomtrawlerne samler pakker op med kokain, som containerskibe fra fx Sydamerika har smidt overbord. Herefter sejler bomtrawlerne i havn i Thyborøn eller Hanstholm, hvor narkoen bliver fragtet til Holland. Men hvordan ender kokainen i de danske bølger, og hvorfor er det lige præcis de vestjyske havne, der er blevet udvalgt af bagmændene?
Vært: Joachim Claushøj Bindslev
Tilrettelæggelse: Charlotte Knutzen og Emma Katrine Bjerre Christiansen
Lyddesign: Leo Peter Larsen og Ida Skjerk
Redaktør: Astrid Louise Jensen Hosted on Acast. See acast.com/privacy) for more information.